Udsalgspolitik

Hos laøhlé holder vi ikke udsalg, som du kender dem. Altså, du ved, de der typiske mid- og end-of-season udsalg. Det gør vi ikke, fordi vi tror på, at vores styles er det samme værd, hvad end du køber dit item i dag, eller om du køber det om et halvt år. Vores styles er tidløse og tænkt til at blive båret år efter år.


Vi tror på nærværet, historien og relationen hinanden imellem, og derfor gør vi i langt højere grad det, at vi vil give dig ekstra værdi, frem for rabatter. Med det mener vi, at der hos os ikke er Black Friday udsalg; i stedet får du et unikt samlerobjekt med dit køb, som er skabt netop til denne dag.


Skulle du hos os finde ting med rabat, er det i langt højere grad fordi, vi har opnået noget på grund af dig. At du har været med til at gøre at virksomheden er blevet endnu et år ældre, eller at du har bidraget til endnu en milepæl for os.


Dog er rabatterne sjældent store, da vi i bund og grund håber på, at du handler hos os, fordi du har lyst til at elske og bruge dit nye item frem for, at du er blevet overtalt af et tilbud, der i sidste ende devaluerer respekten for produktet.


 

Har du besøgt vores laøhlé arkiv, kan du dog finde et lille udvalg af styles, som vi kun har en enkelt eller meget få tilbage af. Det kan være enkelte farver eller styles, der er på vej ud af vores kollektion, men vores mål er at holde det meget begrænset. Sidste tilføjelse blev lavet i Januar 2021.