Vi bytter dine julegaver til og med den 15. januar

Ranga, Bangalore, Indien

Etableringstidspunkt: 2013

Antal ansatte: 417 ansatte (2021)

Certificeringer & standarder: Global Organic Textile Standard (GOTS), Fairtrade, Organic Cotton Standard (OCS 100), STANDARD 100 by OEKO-TEX®, Global Recycled Standard (GRS), SEDEX


“Vi er en etisk pionér-virksomhed, og vi insisterer på at kende og kunne spore vores materialer.” - citat, Ranga


Vi er utroligt stolte af vores samarbejde med Ranga. Før han etablerede sin fabrik i 2013, arbejdede han i mange år for Fairtrade i UK, og det mærkes i den grad i måden, hvorpå social ansvarlighed fylder i og udenfor produktionen.


Eksempelvis sørger han for de ansattes transport og sundhedspleje, sikrer ligeløn og medarbejder-empowerment, og derudover er han meget investeret i et projekt, hvor han understøtter 3900 små, marginaliserede familielandbrug i at omlægge til regenerativ og økologisk bomuldsdyrkning, samtidigt med at han hjælper dem (især kvinderne) med at finde arbejde uden for bomulds-sæsonen. Generelt har han et stort fokus på kvinders vilkår og uddannelse, og ved at stille cykler til rådighed, samt at hjælpe med indkøb af undervisningsmateriale mm., har han hjulpet med at nedbringe frafaldsraten på en lokal skole fra 54% til 3% på bare fire år. På den måde er han enormt dreven og empatisk.


Ranga er en mester ud i at producere styles i vævede materialer, og har en meget klar holdning til, hvilke materialer, der anvendes. Bl.a. er Ranga meget optaget af at sikre, at der kun benyttes økologisk og fairtrade-certificeret bomuld i produktionen, og i 2022 planlægger vi at søsætte et sporbarhedsprojekt sammen med Ranga og Sourcing House, der forhåbentligt kan skabe fuldt overblik over vores styles og de involverede hænder, fra fiber til færdigt produkt. I tillæg skal siges, at Ranga arbejder ambitiøst med at omlægge til 100% fornybar energi, og at han har stort fokus på at minimere spild, fx gennem genanvendelse af selv de mindste bomulds-afklip til papir og indpakning.